FCI Standart Nr. 98 Ruhåret HønseHund

 

 

 

 

FCI Standard Nr 98

29.11.2000 (D) (ORG 25.10.2000)

 

RUHÅRET HØNSEHUND

 

(DEUTSCH DRAHTHAAR)

 

Oprindelsesland: Tyskland

 

Anvendelse:

Svarende til sit brugsformål som alsidigt anvendelig jagtbrugshund skal den besidde alle de for racen krævede anlæg og være brugbar til alt arbejde i marken, i skov og i vand.

 

Klassifikation:

FCI Gruppe 7 (Stående jagthunde),

Sektion 1.1 (Kontinentale, stående jagthunde).

Med brugsprøve.

 

Historie:

Den Ruhårede Hønsehund er en ruhåret, stående jagthund, som efter påbegyndelsen af avlsarbejdet ved slutningen af det 19. århundrede (Griffon Korthals) blev opdrættet på grundlag af idéerne fra ”Hegewald” (Sigismund Freiherr von Zedlitz und Neukirch).

Det udtrykkeligt erklærede formål var at skabe en væsensfast og ydedygtig ruhåret, tysk jagtbrugshund. Efter princippet ”Gennem ydelse til type” og ved konsekvent at tage hensyn til frihed i avlen, opstod på kort tid ud fra det bedste ruhårs-materiale (Pudelpointer, Griffon Korthals, Deutsch Stichelhaar), med tilførsel af Korthåret Hønsehund en jagthund, som udmærkede sig ved sin praktiske, vejrbestandige pels og alsidighed på alle jagtmæssige områder. På grund af disse egenskaber er racen på få årtier blevet den mest populære og gennemprøvede af de store jagthunde i Tyskland og mange andre af verdens lande.

 

Helhedsindtryk:

Stående jagthund med ædel fremtræden, med en hård pels, der fuldkommen beskytter huden. Dens udtryk er opmærksomt og energisk. Bevægelsen skal være kraftfuld, med god rækkevidde, flydende og harmonisk.

 

Proportioner:

Kropslængden og skulderhøjden skal så vidt muligt være den samme. Kropslængden kan være indtil 3 sm større end skulderhøjden.

 

Temperament:

Sikker, behersket, ligevægtig, ikke vildtsky, hverken skudfølsom, sky eller aggressiv.

 

Hoved:

Svarende til kroppens størrelse og hundens køn. Hovedets linier er let divergerende (fjerner sig fra hinanden fremefter).

Skalle: Flad, kun let rundet på siderne, moderat bred. Tydeligt udviklede øjenbrynsbuer.

Stop: Tydeligt markeret.

Næse: Kraftigt pigmenteret svarende til pelsfarven. Godt åbne næsebor.

Næseparti: Langt, bredt, kraftigt og dybt. Let ”væddernæse”.

Læber: Tykke, tilliggende og ikke overhængende læber. Godt pigmenteret, svarende til pelsfarven.

Kæber, bid: Store tænder. Kraftige kæber med regelmæssigt og fuldstændigt saksebid, dvs at de øverste række af fortænder uden mellemrum griber ned over den underste, og at tænderne er placeret lodret i kæben. Med 42 tænder svarende til tandformlen.

 

Øjne:

Så mørke som muligt, hverken for dybtliggende eller udstående, med et levende og vågent udtryk. Godt pigmenterede øjenrande, der slutter tæt til øjeæblet.

 

Ører:

Middelstore, højt og bredt ansatte og ikke drejede.

 

Hals:

Middellang, med kraftig muskulatur. Let buet nakkelinie og tør halslinie.

 

Krop:

Overlinie: Lige og let faldende.

Manke: Udpræget.

Ryg: Fast, med god muskulatur.

Lænd: Kort, bredt og muskuløst lændeparti.

Kryds: Langt og bredt, let faldende og med god muskulatur. Bredt bækken.

Bryst: Bredt og dybt, med udpræget forbryst. Brystbenet skal nå så langt som muligt bagud. Godt hvælvede ribben.

Underlinie, bug: Let optrukken i en elegant bue bagud, tør.

 

Hale:

Båret i forlængelse af ryglinien, så vandret som muligt eller rettet let opefter, ikke stejlt.

Hverken for tyk eller tynd. Hensigtsmæssigt kuperet til jagtbrug. (I lande med forbud mod kupering kan halen bevares naturlig. Den skal da kunne nå ned til haseleddet og bæres lige eller let sabelformet.)

 

Lemmer:

 

Forpart:

Generelt: Set forfra er forbenene lige og parallelle, set fra siden er de stillet godt ind under kroppen. Afstanden fra jorden til albuerne skal være omtrent den samme som fra albuerne til manken.

Skuldre: Godt skråtstillet og tilbagelagt skulderblad med kraftig muskulatur. God vinkel mellem skulderblad og overarm.

Overarm: Så lang som muligt, med god og tør muskulatur.

Albuer: Slutter tæt til kroppen, hverken ind- eller udaddrejede. God vinkel overarm/underarm.

Underarm: Tør og lodret stillet, med kraftige knogler.

Håndrod: Kraftig.

Mellemhånd: Ganske let fremadrettet.

Forpoter: Oval / runde, med tæt sluttede tæer og tilpas tykke, robuste og solide trædepuder , der er godt pigmenterede. Poterne er stillet parallelt og må hverken i stand eller bevægelse pege ind- eller udefter.

 

Bagpart:

Generelt: Set bagfra er bagbenene lige og parallelle. Velvinklede i knæ- og haseled. Kraftige knogler.

Overlår: Langt, bredt og muskuløst, med god vinkel mellem bækken og overlår.

Knæ: Kraftige, med god vinkel mellem over- og underlår.

Underlår: Langt, muskuløst og senet.

Haseled: Kraftigt.

Mellemfod: Kort, lodret stillet.

Bagpoter : Oval / runde, med tæt sluttede tæer og tilpas tykke, robuste og solide trædepuder , der er godt pigmenterede. Poterne er stillet parallelt og må hverken i stand eller bevægelse pege ind- eller udefter.

 

Bevægelse:

Med betydelig rækkevidde, godt fremgreb og godt fraskub. Både for- og bagben bevæges lige og parallelt. God, rejst holdning under bevægelsen.

 

Hud:

Stram, tilliggende, uden rynker og folder.

 

Pels:

Hårlag: Ruhåret og hårdt, tilliggende og tæt. Dækhårene er 2 til 4 cm lange, og underulden er tæt og vandafvisende. Kroppens konturer må ikke skjules af længere pels. Pelsen skal ved sin hårdhed og tæthed give bedst mulig beskyttelse mod vejr og skrammer.

Nederst på benene og nederst på bryst og bug er hårlaget kortere, men alligevel tæt.

På hoved og ører er hårlaget kortere og samtidig mere tæt, men ikke blødere. De fremtrædende øjenbryn og et ikke for langt skæg, der er så hårdt som muligt, understreger det energiske ansigtsudtryk.

Farve:

Brunskimmel, med eller uden store pletter.

Sortskimmel, med eller uden store pletter.

Brun, med eller uden hvid brystplet.

Lys-skimmel.

Andre farver er ikke tilladt.

 

Størrelse:

Skulderhøjde for hanner 61 til 68 cm, for tæver 57 til 64 cm.

 

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for

bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

 

Alvorlige fejl:

Kort, smalt eller spidst næseparti.

Svagt tandsæt.

Meget løse øjenrande.

Hængeryg, karperyg.

Stærkt overbygget.

Stærkt ud- eller indaddrejede albuer.

Hjulbenet, kohaset eller hasesnæver, såvel i stand som bevægelse.

Vedvarende pasgang i skridt og trav. Stiv eller trippende bevægelse.

Tynd pels, manglende underuld.

 

Diskvalificerende fejl:

Underbid, overbid, krydsbid, tandmangler ud over P1. Hjørnetænder bider for tæt sammen.

Entropion, ektropion, uens farvede øjne.

Medfødt knæk- eller stumphale.

Pigmentfejl.

Enhver form for svagt væsen, især manglende skudfasthed, endvidere vildtskyhed,

aggressivitet, nervøsitet, angstbidere.

 

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

 

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

 

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

 

Ω Ω Ω

 

Standarden udgivet af FCI 29. NOVEMBER 2000

 

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité

 

AUGUST 2001

 

¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i NOVEMBER 1998 ¤ ¤ ¤

Permanent link til denne artikel: https://fasterlunds.dk/fci-standart-nr-98-ruharet-honsehund